Det er endnu svært at få tildelt opholdstilladelse i Danmark, samtidigt sikre Ukrainesærloven at ukrainske flygtninge sættes forrest i køen.
Af Ida S Thomsen
I Aarhus sidder Gustav og håber på at hans mexicanske kæreste Omar får tildelt opholdstilladelse i Danmark. Endnu en forlængelse af Ukrainesærloven, gør det sværere for andre grupper at få tilladelse til at bo i Danmark. Det giver ikke ligefrem Gustav håb for at de to får muligheden for at blive forenet lige foreløbigt.
Diskriminerende særlov:
Det bliver sværere og sværere at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Specielt for børn og unge er reglerne blevet skærpet viser en analyse lavet af institut for menneskerettigheder. I december 2024 blev Ukrainesærloven forlænget. Det betyder at der bliver endnu sværere at få tildelt opholdstilladelse for andre befolkningsgrupper, da der er andre krav end for ukrainere. Denne lov blev allerede i 2022 kritiseret af Enhedslisten og De Radikale. Rosa Lund siger i et interview med Information: ”Det er dybt problematisk og diskriminerende, at man laver ét sæt udlændingeregler til nogle og ét sæt til nogle andre.”

Gustav er bekymret:
Foreskelsbehandlingen er noget 23-årige Gustav fra Valby kan nikke genkende til. Han mødte sin kæreste Omar på Rønshoved højskole i efteråret 2022. De to har levet i et langdistanceforhold tværs over Atlanten de sidste 2 år. Omar ønsker at studere i Danmark og er derfor nu i gang med at søge opholdstilladelse her. Det er en proces der bekymrer Gustav: ”Det er en helhedsoplevelse af et officielt offentligt Danmark der i sin grundnatur virker ret afvisende overfor folk der kommer udefra”. Gustav syntes at vi danskere ikke er så favnende som vi måske selv går rundt og tror. Han fortæller om hvordan han oplever at uddannelsessystemet heller ikke ligefrem er en hjælp for de to: ”Det virker til at de tilbageholder informationer og ikke er så behjælpelige på en fyldestgørende måde som de måske ville have været hvis at Omar var herfra – Jeg er overbevist om at det helt klart ville være nemmere hvis han kom fra et sted hvor man har lyst hår og blå øjne”.