21-årig mand blev taget i videresalg af narkotika efter en undercover politiaktion i Randers. Arbejdsmetoden har mødt kritik siden sin indførsel.

Af Ida Søndergaard Thomsen

I April 2024 møder Randers-Rygeren op på en cykelsti for, hvad han tror er endnu et narkosalg med en kunde, han har lavet en aftale med over Snapchat. Hvad han ikke ved er at kunden er en politimand, der har arbejdet undercover. Denne arbejdsmetode er beskyldt for at lokke folk ind i kriminaliteten allerede ved indførslen af arbejdsmetoden i 2018, af blandet andet Enhedslistens nuværende demokratiordfører Rosa Lund.

Noget rod:

Randers-Rygeren er snapchat-navnet på den 21-årige der sidder i en polstret stol i retssalen i Randers tiltalt for salg af hash via. Sociale medier. Han kigger ned i bordet.

Randers-Rygeren bliver kaldt til vidneskranken, hvor anklageren gennemgår anklageskriftets forhold: 

Under en ransagning i januar 2023 på tiltaltes tidligere adresse fandt politiet 126 g hash, 42.3 g skunk, 771 g thc vingummi, en peberspray og 9250 kr. stammende fra hashsalg. Narkotikaene blev fundet en vasketøjskurv, i poser forskellige steder i lejligheden og en plade liggende på en kommode. 

”Det ligner noget rod”, siger Randers-Rygeren da han ser et billede af hash og kontanter i køkkenskuffen. 

Straffet 13 gange:

Den 18. april 2024 aftalte politiet, under dække af at være en kunde, et salg med Randers-Rygeren over snapchat. Politiet mødte op på den aftalte cykelsti, hvor de sigtede ham for besiddelse af 7.9 g hash med henblik på videresalg. 

Tilbage i retssalen virker Randers-Rygeren ikke helt sikker på hændelsesforløbet i gennemgangen. Han svarer flere gange, ”Det kan jeg ikke huske”, når anklageren spørger, om han kan genkende anklagerne.

Randers-Rygeren har været dømt i en retssag 13 gange før både for besiddelse af narkotika, butikstyveri og for overtrædelser af færdselsloven. Tidligere domme har inkluderet bøder og betingede fængselsdomme med samfundstjeneste mange forskellige steder i Danmark. 

Narko på Snappen:

Randers-Rygeren er ikke et enestående tilfælde. I 2018 belyste TvMv nemlig den nemme adgang til narkotika over snapchat, hvilket førte til en ændring i retsplejeloven, der gav politiet en mulighed for at afsløre narkohandlere ved at udgive sig for at være købere. Der har derfor gennem de sidste fem år været flere sager om salg af narkotika gennem snapchat. I mange af sagerne er snapchat-sælgeren blevet busted ved, at politiet er gået undercover, altså har udgivet sig for at være en køber. 

I en sag fra 2021 blev en 30-årig mand afsløret med salgsposer af hash, efter hvad han troede var en aftale med en køber. Ved den videre ransagning af hans hjem fandt politiet op mod 1 kilo hash og 100 g kokain, med henblik på videreoverdragelse. Manden blev idømt 10 måneders ubetinget fængsel. 

Ændringen møder kritik:

Allerede i 2018 da ændringen i retsplejeloven skulle vedtages i folketinget, mødte den kritik. Rosa Lund fra Enhedslisten fortæller til Politiken, at hun mener der skal andre redskaber i brug, da retssikkerheden svækkes ved ændringen. ”Der er nogle retssikkerhedsmæssige problemer i at gøre det, fordi det kan betyde, at politiet lokker nogle til at begå kriminalitet, som de ellers ikke ville have begået” udtaler hun. 

I retssalen onsdag morgen er der helt stille ved domsafsigelsen. Randers-Rygeren har beholdt sin sorte dunjakke på og læner sig tungt tilbage i stolen, næsten som om han keder sig. Randers-Rygeren modtager sin dom på 3 måneders ubetinget fængsel uden at fortrække en mine. Retten lægger vægt på at det er gentagelsen i sagen og i hans tidligere straffeattest, som udløser den ubetingede dom. 

Antallet af unge kvinder på ADHD-medicin er mere end fordoblet siden 2011. En af dem er Amalie Duschek på 21 år.

Politiet er trygheds skabere for os alle sammen, men medierne maler et billede af, at politiet ikke er til at stole på. 

Af Ida Thomsen

I efteråret 2023 udkommer DR dokumentaren ”Forfulgt af politiet”. Du sidder i din sofa med popcorn og undrer dig over, om det virkeligt kan passe, at politiet chikanerer borgere. 1-0 til mistilliden. Du åbner din telefon i letbanen på vej til arbejde, læser en artikel, om hvordan politiet vasker sager, og tænker, om din forældres strid med naboen blev lukket på grund af effektiviseringsprocesser i politiet. Mistilliden fører 2-0. Et par dage senere ligger du i din seng, går ind på politikken og læser et debatindlæg, hvor Sarah Ablidskov fortæller, hvordan hun ikke havde tiltro til, at politiet ville opklare hendes sag om drugging i nattelivet, så hvorfor skulle du? 3-0. 

At mistilliden fører i kampen om din opfattelse af politiet, er du ikke den eneste, der oplever. En ny rapport for Trygfonden viser nemlig, at tilliden til det danske politi er på sit laveste siden 2017.

Politiets magt forpligter

”Det er vigtigt, at vi har tillid til politiet, fordi vi har givet dem en magt og sagt, at den skal de administrere, og så skal vi have tillid til, at de håndterer den på en god måde” fortæller politiforsker Thomas Skou Roer. Han mener, at det vil være et kæmpe selvmål, hvis vi mister tilliden til politiet. Vi ville komme til at leve i et utrygt og usikkert samfund, og derfor bekymrer tendensen ham. Han fortæller blandt andet, at mediedækningen kan være en dårlig taktik, der svækker tilliden.” Der har været utrolig mange ærgerlige sager i politiet, hvor de ikke rigtig får lavet det, de skal, eller i hvert fald får de beskyldninger for det” 

Mistanke bliver til mistillid 

Politiforsker Adam Diderichsen beskriver i sin bog ”Samfunds politiet”, hvordan politiets adfærd som dokumenteret i DR’s ”Forfulgt af Politiet”, giver mistilliden en føring hos den generelle befolkning. 

”Vidstrakt brug af stop og visitation af borgere uden egentligt mistankegrundlag (…) har alvorlige konsekvenser for befolkningens – og særligt minoritetsgruppers – opfattelse af politiets legitimitet” 

Politiets ageren kan opfattes som racistisk eller diskriminerende, det udløser et straffespark, mistilliden fører nu 4-0. Adam Diderichsen fortæller selv i 21 Søndag ”Det er borgerne, der taber i det her spil, det er dem, der ikke får den beskyttelse og hjælp, de har krav på” 

Come-back

Spørger man Thomas Skou Roer, er der også kun én ting, der kan give tilliden sin oprejsning: ”Politiet skal gøre deres arbejde ordentligt. Det tager tid. Problemet med tillid er, at det kan være tungt at opbygge, men desværre til tider også nemt at få ødelagt.” Ikke flere albuetricks eller taklinger tilliden er klar til sit come-back, og medierne kan ikke vente med at dække en succeshistorie som den.

I en pressemeddelelse fra politiforbundet fortæller formanden Heino Kegel også, hvordan mediedækning af politiet kan være årsagen til at tilliden til politiet er faldende. Her uddyber Heino Kegel, at manglende ressourcer og bemanding er de primære årsager til de problemer, der opstår i politiet. Flere gange har forbundet meddelt, at der er brug for flere ressourcer blandt andet til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og bandekriminalitet. 

”Hver gang en indsats prioriteres politisk, efterlader den store huller og voksende sagsbunker i de afdelinger, som skal levere timer til det område, der nu er politisk fokus på” 

Det er endnu svært at få tildelt opholdstilladelse i Danmark, samtidigt sikre Ukrainesærloven at ukrainske flygtninge sættes forrest i køen. 

Af Ida S Thomsen

I Aarhus sidder Gustav og håber på at hans mexicanske kæreste Omar får tildelt opholdstilladelse i Danmark. Endnu en forlængelse af Ukrainesærloven, gør det sværere for andre grupper at få tilladelse til at bo i Danmark. Det giver ikke ligefrem Gustav håb for at de to får muligheden for at blive forenet lige foreløbigt.

Diskriminerende særlov:

Det bliver sværere og sværere at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Specielt for børn og unge er reglerne blevet skærpet viser en analyse lavet af institut for menneskerettigheder. I december 2024 blev Ukrainesærloven forlænget. Det betyder at der bliver endnu sværere at få tildelt opholdstilladelse for andre befolkningsgrupper, da der er andre krav end for ukrainere. Denne lov blev allerede i 2022 kritiseret af Enhedslisten og De Radikale. Rosa Lund siger i et interview med Information: ”Det er dybt problematisk og diskriminerende, at man laver ét sæt udlændingeregler til nogle og ét sæt til nogle andre.”

Gustav er bekymret:

Foreskelsbehandlingen er noget 23-årige Gustav fra Valby kan nikke genkende til. Han mødte sin kæreste Omar på Rønshoved højskole i efteråret 2022. De to har levet i et langdistanceforhold tværs over Atlanten de sidste 2 år. Omar ønsker at studere i Danmark og er derfor nu i gang med at søge opholdstilladelse her. Det er en proces der bekymrer Gustav: ”Det er en helhedsoplevelse af et officielt offentligt Danmark der i sin grundnatur virker ret afvisende overfor folk der kommer udefra”. Gustav syntes at vi danskere ikke er så favnende som vi måske selv går rundt og tror. Han fortæller om hvordan han oplever at uddannelsessystemet heller ikke ligefrem er en hjælp for de to: ”Det virker til at de tilbageholder informationer og ikke er så behjælpelige på en fyldestgørende måde som de måske ville have været hvis at Omar var herfra – Jeg er overbevist om at det helt klart ville være nemmere hvis han kom fra et sted hvor man har lyst hår og blå øjne”.